Skovtur del 2

Skovtur del 1

Skov - svampe - mørke - flygt.

Mørke

Det findes et stykke vej
mellem bus og hus
hvor træerne slynger sig om mig
inviterer mørket hen
den sitrende lyd
af natur, mennesker, monstre
forsvinder bag lyden
af en ipod
men indkørselen er fyldt med det man ikke kan se
mørket er fyldt med det
træerne
skyggerne
det man ved måske ikke er der idag
men måske imorgen
måske aldrig
måske idag
får mig til at synke mit hjerte
igen og igen
til jeg når ud
i gadelampens frelse.

En flue

Kaster armen derud
for at gribe verden
men den lille flue
som blev fanget af min næve
summer svagt af frihedslængsel
Slipper den fri
med det resultat
at den flyver ind i mit spind.
Jeg spinder den fast
lader den frygte
alt
Jeg kan mærke hvordan den ryster af skræk
den er bange for at stå alene
bange for at skulle stå nogen bi
bange for at være en af mange.
Jeg spinder fluen fast og sluger den i et

nu summer den i maven,

Danser heroppe

En leg med kæder og bånd
og varme kinder og svulmende hjerter
En dans på hinanden i hinandens hånd
og med øjnene mod himlen
et øjebliks flugt
et øjebliks fred
skaber et øjebliks frygt
for endnu et øjebliks fred.
Linedansere på en line
som aldrig forsvinder
vi balancerer så højt
og drømmer om aldrig at falde
Danser heroppe
mellem fugle og skyer.
i himlen er solens stråler varmere
og den travle dag så fjern
at vi glemmer både tid og sted
for til gengæld at finde
et rum hvor vi kan være.

Fremskridt?

Lyner op og lukker ude
lukker inde i mig selv
mærker vinden fryse
og livet slå ihjel
Med hjælp fra håndgranater og Alfred Nobel
springes ethvert råd
som stiller sig i min vej

Vi flygter væk
fra fornuft og sanser
drikker og drikker
og griner og danser
nyder livet, prinsesser og prinser
mærker gløden, tur efter tur
mens liljer aer vor hånd

Men banker hoved og hjerte mod en mur
vågner op med blodet løbende fra øjets kant
tørrer det af, vander min mund
tænker over hvem der egentlig vandt
da nattens uendelighed forsvandt
for med lyset kom mørket
og livet i en pakke

og med pakken kom blodet
som tæver mig til ord
ord som springer ud
der hvor ingenting gror
hvor fremskridt er mord
stilstand en afstand
tilstand usand
livet en død mand.

information

Ingen skriver ikke digte, når Ingen ingen er.
ingen digte er hvor Ingen indånder internettet
igloen illustrerer indelukkethed
illustrationen agerer inhabilt
Ingen indser indholdet.
islændere assimilerer intelektuelle
intelektuelle indblandes i total integration
Anonyme afvekslingskurser afmagnetiserer Andrea
Ingen ignorerer Ingenting