Kreativ udpumpning 2

Med varm favn
åbner du dig igen
Du lader mig glide ned i din rolige hjerterytme
Jeg lytter trygt til dine ord
og falder til ro

Lader desperation
og melankoli
flyde sammen med rummets øjeblikkelige stilhed
Hvad der er tilbage af natten
lyses op af lanterner
fra savnets bagside.

Her er enden af sprogets regnbue.
Til bygen bevæger sig denne vej igen.
Her er guldet.
For nu.

Kreativ udpumpning 1

Suser rundt i blinde
mens jeg gisper efter luft
Jagter tanken
med et hullet net
Mens jeg forsøger at fange mig.

Binder mine håndled til sengen
og mærker straks panikken brede sig
Taper min mund
med gaffa
kigger panisk rundt i rummet
som snævres ind omkring mig

Mine ører gisper efter en sidste lyd
en sidste impuls fra det pumpende hjerte
Jeg limer mine fødder fast til dagene
og følger bare håbløst med

Mens ordene flygter fra min krop
Falder dråber af mit hjertes blod
som var det tortur
og livet griner hånligt

Forsvunden tanke-bagage

Uden mål og uden håb
flyder tankestrømmen
igen. Vinker flinkt til alle dem vi kender.
Vasker væk al fornuft og samler skidt og grus
fra hjertets mørke bund.
Flyder mellem djævlens øjne
og en mors blide stemme.
Rammer et øjeblik hørelsen
for derefter igen at forlade virkeligheden.
Gennembladrer et fotoalbum
men uden held.
Søger efter hvad der engang
var et lys.

Mit koma

Du tog mine læber og klemte stille.
Du kyssede mit hjerte så det skreg
Du stjal mine hænder og løb afsted.
Og stadig kiggede du den anden vej.

Vore ører mødtes, jeg kunne se at de smilte
vore fingre legede så lystigt med ordene
mens at verden fløj forbi os
og vi gemte os under bordene

Du tog mit hår og vendte dig væk
Du skreg på mere, men det var ikke mig
Du holdte mig i koma
Mens mine venner så livet flyve sin vej.

Jeg tog dine hænder og klemte stille
Jeg kyssede dine læber så de skreg
Jeg stjal dit hjerte og løb afsted
Mens livet fløj videre
Uden mig

Kan man fange tiden

Det er nu det er.

Det er nu det er en evighed siden.

Men tiden krummer sig sammen

som gjorde den klar til et spring.

Mens jeg binder mine snørebånd

og lukker livet inde

Siger han til mig ”pas nu på dig selv”

Jeg råber efter ham

Men han løb sin vej.

Dengang.

Mens i morgen forsvinder

Banker sidste år på døren

Det ville bare vide

hvor det blev af.

Mens den næste time aldrig når til ende

Suser dagene forbi

Og river alting med sig.

Jeg forsøger nu.

Løbende.

At følge med.

Tilbage til den tid

der er så tæt

At vi omsorgsfuldt rører ved hinanden.

Men med vidt åbne øjne

famler jeg i blinde.

Forsøger forgæves at fange tiden

i et lille net af knuste drømme.

Her er endnu en blog

Hej folks. Her er endnu en blog med endnu en teenagers forvirrede tanker. Endnu en blog, som vil blive læst og hurtigt glemt. Skrevet ned i så kort form, at selv jeg kan være med. Jeg lægger ud med at poste lidt ældre digte, og så må vi jo se hvad det bliver til. Velkommen i mit hoved.

Og glem ej: husk mig lidt