Det er nu det er.
Det er nu det er en evighed siden.
Men tiden krummer sig sammen
som gjorde den klar til et spring.
Mens jeg binder mine snørebånd
og lukker livet inde
Siger han til mig ”pas nu på dig selv”
Jeg råber efter ham
Men han løb sin vej.
Dengang.
Mens i morgen forsvinder
Banker sidste år på døren
Det ville bare vide
hvor det blev af.
Mens den næste time aldrig når til ende
Suser dagene forbi
Og river alting med sig.
Jeg forsøger nu.
Løbende.
At følge med.
Tilbage til den tid
der er så tæt
At vi omsorgsfuldt rører ved hinanden.
Men med vidt åbne øjne
famler jeg i blinde.
Forsøger forgæves at fange tiden
i et lille net af knuste drømme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar