Med varm favn
åbner du dig igen
Du lader mig glide ned i din rolige hjerterytme
Jeg lytter trygt til dine ord
og falder til ro
Lader desperation
og melankoli
flyde sammen med rummets øjeblikkelige stilhed
Hvad der er tilbage af natten
lyses op af lanterner
fra savnets bagside.
Her er enden af sprogets regnbue.
Til bygen bevæger sig denne vej igen.
Her er guldet.
For nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar