Løgnen

Jeg glemmer alt der skete engang
og jeg smiler af nutid og fremtid
jeg glemmer ord og venlige øjne
og griner af småting
Jeg glemmer
og kommer videre

Leder tankerne væk
jeg smiler med mig selv
og nyder mit liv
som det sker lige nu.
Jeg mærker efter
og jeg smiler
og nyder stilheden.
Jeg løber
og leger i græsset og verden
og griner af det hele
og smiler.
Jeg glemmer. jeg ler.

Jeg lyver.

Dagens farvepalet

Jeg nærstuderer farven på væggen.
Den er grå.
Nærstuderer mit liv
det er gråt.
Glor ned i hullet.
Det er sort
Ser en cirkel
de fortæller mig at den er ond.
Ler letsindigt af verden
og de mange psykedeliske farver
Lytter ikke efter mit grin
Det er gråt.
Maler byen rød
men husene er grå.
Asfalten sort.
Himmelen mørk med små lysende prikker
maler mig rød
men føler mig grå.

Leger lidt med min farvepalet
og håber på
at farverne smitter af,
går igennem papiret
farver den grå blyantsskitse
af et liv

Langsommeligheder

Mærker mit hjerte slå
eller er det bare
hammerslag eller øksehug?
Mærker mit smil brede sig
eller er det bare livet
som har skåret en spalte
på tværs af min maske?

Jagter glæden
ude af stand
til at indhente den
Doper mig derfor
med dans og procenter
og hverdag og ligegyldighed

Flyder med strømmen
slæber mig selv gennem imorgen
tumler med igår
griner minutterne væk
med håbet og livet
men glemmer så hurtigt
og går igen i stå

Pigen og poeten

Skal vi danse?
Skal det være dig og mig?
Skal vi dele vores drømme
og samle vores liv?
Vil du følge mig?
Vil du være en del af mig?
Lad os samarbejde,
det bliver så let.
Og smukt.

Vi kan skabe kunst
Vi kan skabe historie
Vi kan danse på melodier eller flyveblade
Tumle på siderne i bøgerne
og i landets ugeblade.
Vi kan fylde bloguniverset med kærlighed
og romantik
Vi kan fylde vores verden
vi kan fylde deres verden.

Vi kan udrette store ting.
Vi kan skabe ro
og en følelse af glæde.
Vi kan være psykologer
og lykkepiller
og hele verdens darlings.
Eller bare hygge os lidt hos hinanden
og skabe hjem og stuer.

Vil du være mig?
For evigt?

Vi slår Flikflak (til han står og græder)

Trækker en sæk ned over hovedet på mig selv
Vader direkte ind i muren
og griner.
Løber med bind for øjnene,
tuder højlydt
over følelsen af
min rundtossede krop.
Lukker øjnene,
drømmer sødt
mens jeg står midt på sporet
og mærker toget komme imod mig.
Slår kolbøtter
og flikflak
i beton-græs og asfalt haver
Leger let med ord
vi leger fange
krigs-fange.
Vi kaster med vand
den vand
de brugte til tvang
og tortur.

Vi ridser i overfladen,
sætter pladen i hak.
Vi slår flikflak

Trotyl

Prøvede at røre den blødeste sky på himlen
Men ramte den hårde jord
Prøvede at fange sommerfuglens ynde
Men var altid blot en klodset lille frø
Prøvede at røre dit hjerte
Men ramte ved siden af
Ramte mig selv
Og stod pludselig i en pøl
Af ubrugelige følelser

Jeg er så blind at det gør ondt
Jeg var så blind at det gjorde alt værre
Jeg var så dum at tro noget som helst
om nogen som mig
Jeg sigtede mod månen
da de sagde
at jeg kunne ramme stjernerne
men endte blot i en tordensky

Et blik. Et smil
Det gør så ondt
Fordi at jeg ved
At den eneste afstand
Mellem dig og mig.
Er mig.
Og dig.

Og hvad jeg kan komme i tanke om
er mit svulmende hjerte
der blot blev til et irriterende element.
Og min person
der trådte der
hvor man synker og synker
jo mere man bevæger sig
og jo mere bevæget man bliver.

Tænker på de ord du skulle have haft
men som i farten
ændrede farve og karakter
og blot blev til desperate ligegyldigheder.

Tænker på hvordan ord og tanker
ændrer sig
og pludselig fylder dobbelt så meget
når ingen vil have dem.

Tænker på alt det
der ikke vil gå væk
på grund af det
som forvandt

Hej dreng

jeg lod mit hjerte drømme om dig
og glemte alt om at drømme
om livets uforudsigeligheder
Jeg fandt dig i mine tanker
når de andre bad mig om at glemme
de ting der gik mig på
Jeg lod dig tage min hånd
selvom jeg vidste at den tilhørte en anden
Jeg lod dig flytte ind
i de minder som jeg helst gemmer
eller glemmer
Jeg lod dig gennemsyre en hver lille krog
og hver lille detalje
og ledte til sidst efter et sted
at drømme for mig selv
om mig selv
Jeg tømte mit hjerte
og lod dig sluge hver en ting jeg havde at sige
til vi var ét.
Men da det blev nok
blev jeg for meget
du gik din vej
Og lod det tomme rum af et menneske
stå tilbage
på sårede lemmer

Jeg står tilbage med tanken
om alt jeg gjorde forkert
Står tilbage med to ord
til ingen verdens nytte

Bare mig
Og de to ord.