Prøvede at røre den blødeste sky på himlen
Men ramte den hårde jord
Prøvede at fange sommerfuglens ynde
Men var altid blot en klodset lille frø
Prøvede at røre dit hjerte
Men ramte ved siden af
Ramte mig selv
Og stod pludselig i en pøl
Af ubrugelige følelser
Jeg er så blind at det gør ondt
Jeg var så blind at det gjorde alt værre
Jeg var så dum at tro noget som helst
om nogen som mig
Jeg sigtede mod månen
da de sagde
at jeg kunne ramme stjernerne
men endte blot i en tordensky
Et blik. Et smil
Det gør så ondt
Fordi at jeg ved
At den eneste afstand
Mellem dig og mig.
Er mig.
Og dig.
Og hvad jeg kan komme i tanke om
er mit svulmende hjerte
der blot blev til et irriterende element.
Og min person
der trådte der
hvor man synker og synker
jo mere man bevæger sig
og jo mere bevæget man bliver.
Tænker på de ord du skulle have haft
men som i farten
ændrede farve og karakter
og blot blev til desperate ligegyldigheder.
Tænker på hvordan ord og tanker
ændrer sig
og pludselig fylder dobbelt så meget
når ingen vil have dem.
Tænker på alt det
der ikke vil gå væk
på grund af det
som forvandt
Gammel titel:
SvarSlet"jeg vil giftes med karen ellemann (ja, det er en dårlig titel, "Jeg lærte i folkeskolen at titler siger meget om digtet, og at intet er tilfældigt. Min lærer (og vores pensum) tog grueligt fejl på det punkt: Titler er ligegyldige og de fleste poeter har ødelagt deres lever så meget at det meste er tilfældigt." (citat: Aksel) Lange digte kræver titler. Denne har en enormt intetsigende titel, mere end de andre, men til gengæld matcher den digtets længde.) Håber ikke at titlens længde fjerner opmærksomhed og seriøsitet fra læsningen af digtet. I er naturligvis velkomne til at foreslå endnu mere ligegyldige titler. Hilsen Mig"