Skovtur del 2

Skovtur del 1

Skov - svampe - mørke - flygt.

Mørke

Det findes et stykke vej
mellem bus og hus
hvor træerne slynger sig om mig
inviterer mørket hen
den sitrende lyd
af natur, mennesker, monstre
forsvinder bag lyden
af en ipod
men indkørselen er fyldt med det man ikke kan se
mørket er fyldt med det
træerne
skyggerne
det man ved måske ikke er der idag
men måske imorgen
måske aldrig
måske idag
får mig til at synke mit hjerte
igen og igen
til jeg når ud
i gadelampens frelse.

En flue

Kaster armen derud
for at gribe verden
men den lille flue
som blev fanget af min næve
summer svagt af frihedslængsel
Slipper den fri
med det resultat
at den flyver ind i mit spind.
Jeg spinder den fast
lader den frygte
alt
Jeg kan mærke hvordan den ryster af skræk
den er bange for at stå alene
bange for at skulle stå nogen bi
bange for at være en af mange.
Jeg spinder fluen fast og sluger den i et

nu summer den i maven,

Danser heroppe

En leg med kæder og bånd
og varme kinder og svulmende hjerter
En dans på hinanden i hinandens hånd
og med øjnene mod himlen
et øjebliks flugt
et øjebliks fred
skaber et øjebliks frygt
for endnu et øjebliks fred.
Linedansere på en line
som aldrig forsvinder
vi balancerer så højt
og drømmer om aldrig at falde
Danser heroppe
mellem fugle og skyer.
i himlen er solens stråler varmere
og den travle dag så fjern
at vi glemmer både tid og sted
for til gengæld at finde
et rum hvor vi kan være.

Fremskridt?

Lyner op og lukker ude
lukker inde i mig selv
mærker vinden fryse
og livet slå ihjel
Med hjælp fra håndgranater og Alfred Nobel
springes ethvert råd
som stiller sig i min vej

Vi flygter væk
fra fornuft og sanser
drikker og drikker
og griner og danser
nyder livet, prinsesser og prinser
mærker gløden, tur efter tur
mens liljer aer vor hånd

Men banker hoved og hjerte mod en mur
vågner op med blodet løbende fra øjets kant
tørrer det af, vander min mund
tænker over hvem der egentlig vandt
da nattens uendelighed forsvandt
for med lyset kom mørket
og livet i en pakke

og med pakken kom blodet
som tæver mig til ord
ord som springer ud
der hvor ingenting gror
hvor fremskridt er mord
stilstand en afstand
tilstand usand
livet en død mand.

information

Ingen skriver ikke digte, når Ingen ingen er.
ingen digte er hvor Ingen indånder internettet
igloen illustrerer indelukkethed
illustrationen agerer inhabilt
Ingen indser indholdet.
islændere assimilerer intelektuelle
intelektuelle indblandes i total integration
Anonyme afvekslingskurser afmagnetiserer Andrea
Ingen ignorerer Ingenting

Kvælertag

Fingrene løber stille ned af min hud
mens du kysser min skrøbelige sjæl
Du bevæger dine blide
men faste hænder
op mod mit syn
til du når den hals
og de nerver
som kobler hjertet
til hjernen
Lader dig stille lægge hænderne omkring
og samle sig
som ville de give
min puls et kram.
Mærker en nærhed som siger
”nu.-
Nu kan du ikke vende om”
Så det gør jeg
Du mærker hvordan jeg
forsigtigt
vender mit blik den anden vej
ind i mig selv
og jeg mærker
hvordan du strammer grebet
for hver gang jeg skriger.
Mærker det hele snurre
lader det hele smelte sammen
Nyder måden hvorpå
mine tanker kvæler det liv
som flød i min krop
for et par timer siden.
Ser straks dine tårer
og mærker dem løbe ned af mine kinder
hader mig selv for alt jeg har gjort
så lader dig ikke slippe taget
Flygter ud af døren
og lyver mig lidt væk
drømmer om
at du bevæger dine blide
men faste hænder
op mod mit syn
fingrene løber stille ned af min hud
mens du kysser min skrøbelige sjæl
Er vi dig og mig
eller én i dag?

Imorgen

Læg dig til at sove i nat
Lad dynen indelukke din kolde sjæl
og lad dig ikke synke dybere
end du kender
og ved at du kan vågne fra
igen
Lad drømmene flyde frit
lad dem spidde dit sorgfulde hjerte
lad det pumpe dit varme, røde blod
ud mellem stjernerne
ud over kanten
og lad dem da falde
til du ikke kan se dem længere
Lad tankerne bearbejdes
lad lydene høres
de lyde
som kun du – og dem
hører
i det intime øjeblik
Lad nattens dæmoner modellere
en verden af skønhed og melankoli
og dans.
Dans over natten, over melankoli
over skygger og tanker og drømme,
snubler du
er det måske for sent.
Slut.
Læg dig til at sove i nat
og håb
at solen stiger op over land
igen i morgen.

Blot en dansk-aflevering?

Ord op og ned
og til højre og venstre
er ikke længere sikker på sammenhængen
når jeg lader ordene flyde
for det sekund jeg læser tilbage
og genoplever det
som var tidligere
bliver jeg pludselig i tvivl om
hvad der er rigtigt og forkert
og op og ned
Overvejer konsekvensen
af en eventuel gentagelse
eller en lille kommafejl
mens indholdet
hurtigt bliver mig ligegyldig
og strømmer ud af verden
og ned på papiret

Måske
Ja måske så burde man
tage et kig tilbage
og rette et par af sine fejl
skrive teksten lidt om
rode bod på tingene
give dem en sammenhæng
for fremtidige læseres skyld

Forbindelse

Lad mig røre ved din næse
hvis den fører til dit hjerte
lad mig skabe vor fremtid
lade vore hænder hærde
Vil du tage min hånd igen
hvis jeg til gengæld lover,
at åbne mit sind
hvis følelserne brænder og koger?
Kan vi gå sammen herinde
uden at udveksle blikke
som får mine tanker til at smelte
og bomben til at tikke?
Skal vi sammen gå i krig
med erfaringer os bevæbne?
Kan vi lade fremtiden bestemme
over sin egen skæbne?
Er det for meget at forlange
at vi lever endnu et år
med denne blomst i hånden
blomsten
af venskabets kår?