Kvælertag

Fingrene løber stille ned af min hud
mens du kysser min skrøbelige sjæl
Du bevæger dine blide
men faste hænder
op mod mit syn
til du når den hals
og de nerver
som kobler hjertet
til hjernen
Lader dig stille lægge hænderne omkring
og samle sig
som ville de give
min puls et kram.
Mærker en nærhed som siger
”nu.-
Nu kan du ikke vende om”
Så det gør jeg
Du mærker hvordan jeg
forsigtigt
vender mit blik den anden vej
ind i mig selv
og jeg mærker
hvordan du strammer grebet
for hver gang jeg skriger.
Mærker det hele snurre
lader det hele smelte sammen
Nyder måden hvorpå
mine tanker kvæler det liv
som flød i min krop
for et par timer siden.
Ser straks dine tårer
og mærker dem løbe ned af mine kinder
hader mig selv for alt jeg har gjort
så lader dig ikke slippe taget
Flygter ud af døren
og lyver mig lidt væk
drømmer om
at du bevæger dine blide
men faste hænder
op mod mit syn
fingrene løber stille ned af min hud
mens du kysser min skrøbelige sjæl
Er vi dig og mig
eller én i dag?

Imorgen

Læg dig til at sove i nat
Lad dynen indelukke din kolde sjæl
og lad dig ikke synke dybere
end du kender
og ved at du kan vågne fra
igen
Lad drømmene flyde frit
lad dem spidde dit sorgfulde hjerte
lad det pumpe dit varme, røde blod
ud mellem stjernerne
ud over kanten
og lad dem da falde
til du ikke kan se dem længere
Lad tankerne bearbejdes
lad lydene høres
de lyde
som kun du – og dem
hører
i det intime øjeblik
Lad nattens dæmoner modellere
en verden af skønhed og melankoli
og dans.
Dans over natten, over melankoli
over skygger og tanker og drømme,
snubler du
er det måske for sent.
Slut.
Læg dig til at sove i nat
og håb
at solen stiger op over land
igen i morgen.

Blot en dansk-aflevering?

Ord op og ned
og til højre og venstre
er ikke længere sikker på sammenhængen
når jeg lader ordene flyde
for det sekund jeg læser tilbage
og genoplever det
som var tidligere
bliver jeg pludselig i tvivl om
hvad der er rigtigt og forkert
og op og ned
Overvejer konsekvensen
af en eventuel gentagelse
eller en lille kommafejl
mens indholdet
hurtigt bliver mig ligegyldig
og strømmer ud af verden
og ned på papiret

Måske
Ja måske så burde man
tage et kig tilbage
og rette et par af sine fejl
skrive teksten lidt om
rode bod på tingene
give dem en sammenhæng
for fremtidige læseres skyld

Forbindelse

Lad mig røre ved din næse
hvis den fører til dit hjerte
lad mig skabe vor fremtid
lade vore hænder hærde
Vil du tage min hånd igen
hvis jeg til gengæld lover,
at åbne mit sind
hvis følelserne brænder og koger?
Kan vi gå sammen herinde
uden at udveksle blikke
som får mine tanker til at smelte
og bomben til at tikke?
Skal vi sammen gå i krig
med erfaringer os bevæbne?
Kan vi lade fremtiden bestemme
over sin egen skæbne?
Er det for meget at forlange
at vi lever endnu et år
med denne blomst i hånden
blomsten
af venskabets kår?