Lad mig røre ved din næse
hvis den fører til dit hjerte
lad mig skabe vor fremtid
lade vore hænder hærde
Vil du tage min hånd igen
hvis jeg til gengæld lover,
at åbne mit sind
hvis følelserne brænder og koger?
Kan vi gå sammen herinde
uden at udveksle blikke
som får mine tanker til at smelte
og bomben til at tikke?
Skal vi sammen gå i krig
med erfaringer os bevæbne?
Kan vi lade fremtiden bestemme
over sin egen skæbne?
Er det for meget at forlange
at vi lever endnu et år
med denne blomst i hånden
blomsten
af venskabets kår?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar